Information om tandpleje

Viden er nøglen

Viden er nøglen

Viden er nøglen til daglig forbyggende tandpleje. Det gælder for børn og unge såvel som voksne og ældre. Men mens det i mange år har været fokus på tandpleje til børn og voksne, så har informationen til ældre og socialt udsatte omkring dette emne haltet bagefter. Vi bliver dog flere og flere ældre – og op til 25 % af disse vil ende deres dage på et plejecenter meget svækket og/eller dementprægede. Og disse ældre er særligt i risikogruppen for at få følgesygdomme af dårlig mundhygiejne.

Det prøver Forum for Ældre- og Socialtandpleje at råde bod på. Her på siden kan du derfor læse om, de mange undersøgelser, der er blevet udført på området – og heri om, hvorfor det er så vigtigt at passe på tænderne, også når du bliver ældre. Og ikke mindst, hvorfor der er så mange, der ikke får passet tænderne, som de skal, når de er blevet fysisk eller psykisk hæmmet i en eller anden grad.

Vi giver også gode råd og vejledninger om daglig tandpleje til ældre.