Bliv klogere på tandpleje til ældre

Ældre-/seniorrådene har en lovbefalet opgave i at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål, og dermed også i forhold til, hvordan pengene, som kommunerne fået til dette område, bruges. Derfor vil jeg gerne opfordre ældre-seniorrådene til at holde øje med, hvordan deres kommunalbestyrelser bruger pengene til en øget indsats for svage ældres tandpleje. Danske Ældreråds mærkesag er underernæring, og her kan ældres tandhygiejne også spille en stor rolle, da ældre med dårlige tænder kan have svært ved at spise.

Det er farligt og uværdigt, at vi som samfund overser og underprioriterer ældres tandsundhed. Der skal meget mere fokus på den i fx tandlæge- og plejeuddannelserne, og der skal flere ressourcer til den.

Gruppen af socialt udsatte borgere er langt fra homogen. Den dækker over velfungerende unge, der i kortere eller længere tid er uden job og ikke er i uddannelsessystemet, langtidsledige, der er ude af A-kasse systemet, psykisk sårbare personer, der vanskeligt kan klare sig på arbejdsmarkedet, misbrugere, hjemløse m.fl.

Gruppen indeholder således både velfungerende borgere, der kan tage vare på egen sundhed og finde rundt i det sociale systems tilskudsmuligheder, og socialt set svage borgere, der kun vanskeligt kan tage vare på egen sundhed og som ikke uden støtte har forudsætninger eller muligheder for at finde rundt i det sociale system og dets støtteordninger.

I de sidste tre årtier har den odontologiske interesse og viden om udsatte/udstødte grupper været i stadig vækst. Udsatte/udstødte er nu også inkluderet i WHO’s politik på tandplejeområdet. I Danmark har dette resulteret i de to tandplejeordninger: omsorgstandpleje og specialtandpleje samt i et større antal lokale forsøgsordninger. Fælles for de nævnte grupper er, at der pga. funktionsnedsættelser opleves barrierer for at benytte den almene tandpleje og for at opnå tandsundhed. Barriererne kan være af såvel fysisk, psykisk, økonomisk, juridisk som etisk karakter, og i samtlige grupper er dokumenteret en ringere tandsundhed end i almenbefolkningen. Såvel omsorgs- som specialtandpleje har en utilstrækkelig dækning i befolkningen, og der synes at være betydelige problemer med visitation til begge ordninger, som langtfra har den dækning, som man ville forvente. Der mangler også udvikling af en specifik faglighed for så vidt angår disse grupper og en overordnet strategi for disse borgeres tandpleje – en strategi, som inddrager de erfaringer, man har gjort sig fra de mange forskellige forsøgsordninger på lokalt plan.

Som et af de første plejehjem i København har Peder Lykke Centret implementeret mundplejeprogrammet Shared Oral Care. En klinikassistent kommer i dag fast på plejecentret og hjælper med mund- og tandpleje. Hun screener beboernes tandstatus og mundhygiejne, og sammen med plejepersonalet sætter hun fokus på alt lige fra tandbørstning og tandkødsbetændelse til smerter og proteser, der gnaver. ”Hun kommer rundt på afdelingerne, og vi kan altid spørge hende, og hun giver sig god tid til at vise os tingene. Jeg synes, det giver en tryghed,” siger social- og sundhedshjælper Sanne Kristiansen.

Tand- og mundsygdomme er ikke længere folkesygdomme, der rammer hele befolkningen. I dag ses derimod en ophobning af tandsygdomme i samfundets marginalgrupper – ældre borgere og andre, som ikke kan tage vare på sig selv, og som er afhængige af andres hjælp. Samtidig er der fremkommet dokumentation for, at de pågældende borgere ikke modtager den nødvendige hjælp,  og for at mundens helbredstilstand i høj grad hænger sammen med det generelle helbred, livskvalitet og trivsel f.eks. udvikling af lungebetændelser, hjertekarsygdomme, tyggeproblemer, vægttab samt mangel på selvværd og livskvalitet

Omkring 500 indlæggelser for lungebetændelse kan undgås hvert år, hvis ældre på landets plejecentre får forbedret deres mundhygiejne. Og da mindst hver femte af indlæggelserne ender med, at patienten mister livet, kan effektive mundplejeprogrammer potentielt redde omkring 100 liv om året. Det anslår overtandlæge Børge Hede fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune. Han står bag projektet, hvor personalet på fem plejecentre i kommunen er blevet oplært af klinikassistenter i at hjælpe beboerne med mundplejen.

På landsplan bliver cirka 5.000 plejehjemsbeboere indlagt med lungebetændelse om året, ifølge overtandlægen (Børge Hede), som tilføjer, at videnskabelige undersøgelser viser, at hver 10. indlæggelse kan undgås ved effektive mundplejeprogrammer.

• Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved.
• Brug tandpasta med fluor.
• Sørg for, at den ældre sidder ned, og at du står bagved.
• Børst både tænder og tandkødsrande rene.
• Pres forsigtigt tandbørsten mod tænder og tandkød og brug små gnubbende, cirkulære bevægelser.
• Det er vigtigt, at tandbørstningen er rolig, og at du går systematisk frem, så alle tandflader børstes.
• Hvis den ældre har kroner, broer og/eller implantater: Sørg for at børste omkring restaureringens kanter.
• Hvis det er muligt, så hjælp den ældre med at bruge tandstikker eller en interdentalbørste til at holde rent mellem tænderne. Det er bedst, hvis den ældre får børstet sine tænder både morgen og aften.
  

Sundhedsstyrelsens Tandplejeprognose 2010 viser, at kun 30.500 borgere bruger ordningen selvom man oprindeligt beregnede, at 6o.000 borgere havde behovet. Størstedelen af omsorgstandplejens brugere bor i ældrebolig eller på plejehjem. En mindre del udgøres af udviklingshæmmede og psykisk syge.